Opslag

Synopsis Modulopgave 4

Synopsis Modulopgave 4 Problemstilling Jeg oplever, at mine elever fra snedkernes grundforløb 2 har tendens til ikke at møde op om fredagen. Fredag er kort dag, 8-11.30, så eleverne ikke får så mange fraværstimer, når de bliver væk. Desuden har jeg en faglig interesse i at undersøge, hvor meget eleverne lærer og får ud af min undervisning. Jeg er derfor interesseret i at finde ud af, hvordan jeg på en subtil måde kan få eleverne til at møde op, hvor jeg samtidig kan få et indblik i, hvad de har fået ud af ugens undervisning.   Min løsning er, at jeg om fredagene vil holde eksempelvis ”Lækker fredag”, hvor jeg om morgenen starter med et spil eller en leg for at gøre dagen mere attraktiv og samtidig skabe et fælles læringsrum for eleverne. Jeg vil bruge evalueringsredskabet Socrative, der er et online test- og quizværktøj, hvor læreren kan teste og quizze med de studerende.   Det er min overbevisning, at jeg, ved at indsamle de spørgsmål eleverne stiller til ugens op

opgave guide

Billede

Problemstilling.

Problemstilling. Jeg oplever at mine elever går tidligt om fredagen. Fredag er kort dag, 8-11.30, dvs. eleverne får ikke så mange fraværstimer, når de bliver væk. Samtidigt med det, er jeg i tvivl om, hvor meget eleverne lærer og får ud af min undervisning, i løbet af ugen. Evt. løsning. Med et ugentligt spil f.eks. Socrative eller Kahoot, hvor jeg stiller blandede spørgsmål angående ugens opgaver, vil jeg om fredagene holde ”Lækker fredag”, hvor dagen vil starte med spil, hvorefter eleverne sammen, peer 2 peer, vil gennemgå og diskutere hinandens svar. Dette vil styrke elevernes forståelse og viden. Når spillet og diskussionen er færdig, vil eleverne kunne arbejde på egne små projekter eller de opgaver hvor de er bagud. Spil. Spil kan bruges som et evalueringsværktøj, hvor man i svarene summativt kan vurdere hele klassens styrker, svagheder og hvor man skal lægge fokus i den kommende uge. Man kan også kigge på hver enkelt elev og derfor formativt vurdere eleven, for på den

https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/4-maader-differentiere-undervisning-it

Hvordan kan man som underviser engagere så mange elever som muligt i undervisningen? En række erhvervsskoler rundt om i landet har brugt it til at tilgodese elevernes forskelligheder. Her får du fire bud på, hvordan digitale redskaber kan differentiere undervisningen. Mange lærere kender oplevelsen af, at nogle elever har svært ved at følge med og være en del af undervisningen. Omvendt kan andre elever virke, som om de keder sig i timerne. En række lærere på danske erhvervsskoler fra Lolland-Falster til Nordvestjylland tog udfordringen op og kastede sig ud i et forsøg med at bruge digitale redskaber til at differentiere undervisningen. Ud fra deres erfaringer har vi samlet fire forslag til, hvordan du som lærer eller pædagogisk leder kan bruge forløb med videoer, billeder og platforme til at give eleverne plads til at arbejde på hver deres faglige niveau og i eget tempo i undervisningen. 1. Flipped learning aktiverer eleverne i timen Ved traditionel tavleundervisning holde

Video

Video Hvilke didaktiske valg berøres af video i undervisningen? Med video i undervisningen kan man beskrive og vise hvordan man bruger en rundsav elle hvordan man skifter klinge. Eleverne kan på den måde gentage afspilningerne og spole frem og tilbage til eleven har fundet den viden eleven søger. Fordelene ved video er at det er godt som intro, der er mulighed for gentagelser, det kan skabe opmærksomhed, hjælpe til at fokusere, man bruger flere sanser osv. Ulemperne kan være at videoen bliver for lang så eleven mister koncentration eller for kort så emnet ikke er tilstrækkeligt. Video er et supplement til undervisning. Det vil ikke kunne erstatte undervisning med en tilstedeværende underviser.

Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

I denne model er målene ikke faste, da undervisning i højere grad tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Dette gælder ikke kun for de faglige, men også de følelsesmæssige, sociale, kulturelle, psykologiske og fysiske forudsætninger. Der tages udgangspunkt i eleven som en helhed. Relationsmodellen har seks punkter: læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen og vurdering. Elementerne har en betydning for, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, men der er ikke krav om at alle skal være i spil på samtidigt. Nogle kan være mere overordnede som f.eks. det, de skal kunne til eksamen, altså målene fra bekendtgørelsen. Det er symptomatisk for eleverne at de, har forskellige forudsætninger for at nå deres mål. Som Ralking, Tylén og Yde skriver, er elevens forudsætninger for at nå et rimeligt udbytte af undervisningen både afhængige af hans evner og af den påvirkning (undervisning), han bliver udsat for. For at kunne arbejde med undervisningsdifferentierin