Synopsis Modulopgave 4




Synopsis
Modulopgave 4

Problemstilling

Jeg oplever, at mine elever fra snedkernes grundforløb 2 har tendens til ikke at møde op om fredagen. Fredag er kort dag, 8-11.30, så eleverne ikke får så mange fraværstimer, når de bliver væk. Desuden har jeg en faglig interesse i at undersøge, hvor meget eleverne lærer og får ud af min undervisning. Jeg er derfor interesseret i at finde ud af, hvordan jeg på en subtil måde kan få eleverne til at møde op, hvor jeg samtidig kan få et indblik i, hvad de har fået ud af ugens undervisning. 
Min løsning er, at jeg om fredagene vil holde eksempelvis ”Lækker fredag”, hvor jeg om morgenen starter med et spil eller en leg for at gøre dagen mere attraktiv og samtidig skabe et fælles læringsrum for eleverne. Jeg vil bruge evalueringsredskabet Socrative, der er et online test- og quizværktøj, hvor læreren kan teste og quizze med de studerende. 
Det er min overbevisning, at jeg, ved at indsamle de spørgsmål eleverne stiller til ugens opgaver og indsætte dem i Socrative, kan motivere eleverne til at møde op om fredagen, og samtidig udfordre deres viden ved hjælp af leg. På den måde kan jeg differentiere min undervisning, da det giver både en summativ og en formativ evaluering af eleverne, så både de fagligt svage og stærke elever kan være med. Derudover vil det skabe inddragelse af de studerende, ligesom det giver mulighed for, at jeg kan evaluere min egen undervisning ift. hvad de kan svare på. 

Læringsteori

Det er nærliggende at være inspireret af Etienne Wenger og hans teori om praksisfælleskab sammen med Knud Illeris og hans læringstrekant, der fokuserer på motivation/drivkraft, indhold og især her samspil. (En social teori om læring), (Læring)
Wenger fokuserer på, at man skaber læring igennem sociale praksisfællesskaber som f.eks. arbejdsgrupper. I sin sociale teori om læring fremhæver han disse fire komponenter: mening, praksis, fællesskab og identitet. Brugen af Socrative skal være en praksis, hvor de studerende i fællesskab kan være medskabere af undervisningen, fordi de inkluderes i hvilke spørgsmål, der skal stilles. Denne medskabelse skal hjælpe de studerende med at se meningen med de spørgsmål og opgaver, der har været igennem ugen. De vil om fredagen kunne se det i et andet lys, da de er nået længere i de forskellige processer. 

Didaktisk model

Jeg vil med den e-didaktiske overvejelsesmodel (E-videncenter) placere mig i den socialkonstruktivistiske tilgang for at skabe rammerne om undervisningen. Læringen sker gennem deltagelse i praksisfælleskaber og understøtter individet gennem kollaborativ læring og peer2peer. Kollaborativ læring er en læringsform, hvor eleverne sammen lærer i fællesskab. Læringen ses som en fælles videnskonstruktion, der foregår i et socialt forankrede miljø f.eks. klasselokalet, hvor der er fælles vidensdeling og refleksion. Peer2peer er når eleverne vidensdeler og underviser hinanden, de diskuterer og reflekterer over de emner, de bliver stillet. Det er også en god samarbejdsøvelse, der styrker fællesskabet og deres sociale kompetencer.

   Teknologier 

           Socrative 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel